Debatoplæg – Handicappolitik og samarbejde i Gladsaxe

1. Handicappolitikken i Gladsaxe – værdier og retning

I Gladsaxe bygger psykiatri- og handicappolitikken på selvbestemmelse, lige muligheder og fællesskab. Vi skal støtte mennesker med handicap i at leve det liv, de ønsker – med deltagelse, tryghed og respekt. I Handicaprådet har vi haft en stærk udvikling de seneste år, hvor vi har arbejdet med tilgængelighed, ensomhed, kvalitetsstandarder, støtte i hjemmet og bedre vilkår for pårørende.

2. Økonomi, pres og faglig bæredygtighed

Vi oplever stigende udgifter på det specialiserede socialområde – både for børn, unge og voksne. Derfor har vi igangsat en analyse, der skal give et klart billede af, hvordan vi kan sikre en fagligt og økonomisk bæredygtig udvikling. Det handler ikke om besparelser, men om at bruge pengene klogt, skabe flere lokale tilbud og investere i kernevelfærd. Vi har allerede afsat 40 mio. kr. i 2029 til strategiske investeringer i nye kommunale institutioner på handicapområdet.

3. Fysisk handicap, tilgængelighed og deltagelse

For mennesker med fysiske handicap handler det ofte om adgang – både fysisk og socialt. Vi har arbejdet for bedre tilgængelighed i byrum, transport, kultur og fritid, men vi ved også, at det er de små barrierer, der kan gøre den største forskel. Derfor er Handicaprådets stemme vigtig. Tilgængelighed skal tænkes ind i alle beslutninger – fra byudvikling til beskæftigelse.

4. Socialpsykiatri, støtte i hjemmet og pårørende

I Gladsaxe arbejder vi aktivt for at styrke socialpsykiatrien og støtte i hjemmet. Vi har et godt samarbejde med Ballerup Psykiatriske Center og FACT-teamet, og vi følger op på alle udskrivningsforløb. Vi slipper ikke en borger, før der er en plan. Men vi ved også, at det kræver en stor indsats fra pårørende – og dem skal vi støtte bedre. Når pårørende har det godt, klarer borgeren sig bedre. Derfor arbejder vi med systematisk pårørendesamarbejde og respekt for deres rolle.

5. Ensomhed og livskvalitet

Ensomhed er et tema, der går igen i mange borgerfortællinger – både blandt mennesker med psykiske og fysiske handicap. Derfor skal vi sikre tilbud, hvor man kan mødes, deltage og opleve fællesskab – det gælder i fritiden, i civilsamfundet og i vores botilbud. Fællesskab er en del af behandlingen – ikke en luksus.

6. Den nye sundhedsreform – muligheder for bedre sammenhæng

Sundhedsreformen giver os en historisk mulighed for at skabe bedre sammenhæng mellem hospital, kommune og almen praksis. Når vi planlægger fremtidens nære sundhedsvæsen, skal mennesker med handicap tænkes ind fra starten. Reformen kan styrke rehabilitering, forebyggelse og tværfagligt samarbejde – men kun hvis vi bruger den aktivt og lytter til borgernes erfaringer.

7. DH’s mærkesager – og min retning

Jeg deler Danske Handicaporganisationers fokus på lighed, kvalitet og rettigheder. Vi skal have certificering og tilsyn med genoptræning, så kvaliteten er ens i hele landet. Rehabilitering skal følge behov, ikke postnummer. Vi skal sikre hjerneskadekoordinatorer i alle kommuner og systematisk opfølgning efter udskrivelse. Og vi skal behandle pårørende som en del af løsningen – ikke som en uudnyttet ressource.

8. Afslutning

Jeg tror på en handicappolitik, hvor ingen skal kæmpe sig igennem systemet alene. Vi skal bygge videre på det, der virker, turde lære af det, der halter, og blive ved med at se mennesket først. Det skylder vi både dem, der lever med handicap – og dem, der hver dag arbejder for at støtte dem.